Bliv frivillig til VAF25!

Kunne du tænke dig at blive en del af Viborg Animation Festival 2025?

Som frivillig slutter du dig til et engageret team og et kreativt fællesskab, som er afgørende for at skabe den gode stemning og afvikle de arrangementer, der udgør dette års festival. Vi sørger for t-shirts, frokost og gode kollegaer –­ så skal du bare levere smil, teamspirit og entusiasme.

Så hvis du er interesseret i at komme helt tæt på animationsveteraner, blive en del af VAF-fællesskabet og ikke mindst få en unik og sjov oplevelse, så er frivilliglivet på VAF måske lige noget for dig.

Hold øje med VAFs kanaler i foråret 2025, hvor vi åbner for tilmelding!

Hvad laver man som frivillig?

Som frivillig vælger du selv hvilke opgaver, som du finder spænende! Her er en samling af primære opgaver:

  • Agere vært i velkomstboden
  • Præsentere film og events
  • Oppyntning og oprydning
  • Guide VR-oplevelser
  • Hænge plakater op og omdele kataloger, postkort m.m.
  • Hjælpe med praktisk afvikling af Viborg Game Expo

FAQ om at være frivillig

Vi har samlet en række vigtige informationer om at være frivillig på Viborg Animation Festival nedenfor. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi har brug for folk i alle aldre, og gerne med forskellige kvalifikationer, så tøv endelig ikke med at tilmelde dig.

Frivilligopgaver finder primært sted under festivalugen (uge 37) fra d. 9. – 15. september.

Enkelte frivilligopgaver vil finde sted ugen inden festivalen.

OBS – man bestemmer selv som frivillig, hvilke dage man ønsker at deltage.

Hele festivalen samt alle frivillige vagter vil finde sted i Viborg by. Den primære lokation for frivillige vagter vil være i Tinghallen (Tingvej 20, 8800 Viborg): festivalens hovedområde.

Som frivillig bliver du tilbudt mad under festivalen. Hvis du har allergier eller særlige diæter, skal du henvende dig til frivillige koordinatoren: vgni@via.dk

Du kan sagtens være frivillig uden at tale dansk.

Bliver du syg under festivalen og dermed forhindret i at møde op til din vagt, skal du straks kontakte din teamleder. Sammen finder I en løsning.

Tøv endelig ikke med at række ud til os med flere spørgsmål! Skriv en mail til vgni@via.dk med dit spørgsmål, så vi vender snarest tilbage.