12apr
By: VAF WEB On: april 12, 2019 In: vaf2019 Comments: 0

For 8. gang åbner Viborg Animation Festival (VAF 2019) dørene til Danmarks største animationsfestival i uge 39, september d. 23. – 29.

Det bliver en uge hvor børn og voksne, professionelle og nysgerrige får en spændende mulighed for at opleve alt, hvad en animationsfestival kan byde på af udstillinger, events, film, kunst, konferencer og meget mere.

Sydkorea kommer til Viborg

Netop for at give det danske festivalpublikum flere oplevelser med udenlandsk animation har VAF hvert år et temaland. I 2019 har Sydkorea Danmarks særlige fokus, fordi 60-året for oprettelsen af de diplomatisker forbindelser i mellem de to lande fejres.

”Det var derfor helt naturligt for os at vælge Sydkorea som årets gæsteland til VAF 2019,” fortæller Jane Lyngbye Hvid Jensen, festival manager på VAF og tilføjer, at VAF dermed også bliver en del af en større national agenda.

Årets VAF-kunstner er også udvalgt i forlængelse med VAF’s Sydkoreanske fokus. Vi har haft den store glæde af at have Seoro Oh til bag årets VAF Trailer 2019.

Seoro gør brug af dragende farver, og så udviser hans værker en forrygende forståelse for den menneskelige natur. Det er netop denne forståelse, han bygger videre på i VAF-traileren, hvor man øjeblikkeligt fatter empati for trailerens hovedkarakter og samtidig forstår vigtigheden af at passe på vores fælles klode.

Festivaltema: Human Impact

Traditionen tro har VAF også i 2019 et festivaltema, som gennemsyrer festivallens aktiviteter, og i år har festivallen valgt temaet Human Impact, der tager udgangspunkt i FNs 17 verdensmål.

Human Impact kan oversættes til “menneskets aftryk på verden”, og VAF vil med dette tema gerne være med til at sætte fokus på, hvordan vi mennesker kan mindske vores aftryk på verden – og her kan især storytelling og animation være et vigtigt kommunikationsredskab.

For VAF handler det altså om, at kunsten som redskab kan være med til ændre menneskets opfattelse af verden.

”Netop derfor er det oplagt at bruge VAF som en platform for diskussioner mellem borgere og fagfolk, børn og voksne – så vi sammen kan skabe en verden, vi er fælles om at passe bedre på”, siger Morten Thorning.

Med en masse spændende projekter på tegnebrættet og lommen fuld af idéer, er folkene bag VAF 2019 i fuld gang med at få festivallens program på plads.

Det varer ikke længe før vi kan begynde at løfte sløret for mange af de spændende ting, der kommer til at ske på VAF i uge 39.

FAKTA:

  • Viborg Animation Festival kaldes populært VAF og afholdes hvert år i uge 39
  • VAF havde i 2018 næsten 22.000 besøgende
  • Årets gæsteland: Sydkorea
  • Årets VAF kunstner: Seoro Oh
  • Årets tema: Human Impact

Yderligere informationer samt aftaler om interviews med arrangører, kunstnere m.m.:
Communication Officer, Anne Mette Bakkegaard, The Animation Workshop
Mail: anmb@via.dk – tlf. 87 55 49 10