29aug
By: VAF WEB On: august 29, 2018 In: VAF Professions, vaf2018 Comments: 0

Et af de helt store, danske højdepunkter i VAF ugen bliver fredag d. 28. september!
Her kan du nemlig, for allerførste gang, få en helt særlig forsmag på Anders Matthesens kommende film, ”Ternet Ninja”!

Aftenen starter med et veloplagt gensyn med Matthesens 2004-cult-klassiker ”Terkel i Knibe”.
”Terkel i Knibe” var Danmarks første 3D animerede biograffilm, og den revolutionerede måden hvorpå man som filmmedie kan bruge både sprog og musik.
Efter filmen bliver publikum præsenteret for et sneak peek på ”Ternet Ninja” præsenteret af filmens co-instruktør, Thorbjørn Christoffersen.
Thorbjørn vil afholde et ”Show and tell”, som er et oplæg, der fortæller om tilblivelsen af ”Ternet Ninja”. Her viser Thorbjørn bl.a. billeder og klip fra filmens storyboard, animatic’en og meget mere. Hele arrangementet er meget hemmeligt på den fede måde og vanvittigt spændende! Så du skal komme forbi for at få mere at vide…

Sæt et stort kryds i kalenderen fredag i VAF-ugen!


© 2018 Sudoku ApS, A Film Production A/S, Pop Up Production