VAF Awards Show 2019

Lørdag d. 28 kl. 20:00 åbner Paletten og VAF dørene for årets VAF Awards Show 2019, som alle de besøgende instruktører og filmskabere har ventet på!

VAFs Festival Manager, Jane Lyngbye Hvid Jensen, og Centerlederen for The Animation Workshop, Morten Thorning, åbner aftenen med en stor velkomst til gæsterne. Men inden aftenens højdepunkt varmer vi op med en filmvisning:

Director’s Workshop: Animeret film lavet af internationale gæsteinstruktører på 48 timer – præsenteret af Uri Kranot og Denis Chapon.

Derefter skruer vi op for varmen, med hvad alle er kommet for: At ære og fejre nogle af de bedste animationsfilm til årets VAF! Kategorierne præsenteres af årets internationale dommerpanel og festivalens organisatører.

Awards kategorier

  • ANIDOX: VR Awards – præsenteret af Michelle Kranot og Uri Kranot 
  • Best Feature Award – præsenteres af Yves Bouveret
  • Best Shorts Award – præsenteres af Juliette Machard
  • Best Student Film – præsenteres af Benoit Berthe Siward 
  • Special Mentions – præsenteres af Yves Bouveret
  • Viborg Youth Audience Award – præsenteres af Ditte Lundsgaard Nielsen

VAF Awards Show bliver ledsaget af filmvisninger af aftenens vindere.

Efter Awards Showet kaster vi de formelle tøjler af os, for hvad er et Awards Show uden en Awards Party!

Vi håber at alle vil nyde aftenen, og tak for at deltage til årets Viborg Animation Festival.

VAF Awards dommerpanelet

Anca Damian

Benoit Berthe Siward

Charalambos Margaritis

Igor Prassel

Inez Kristina Baldacchino

Leon Fechner

Yves Bouveret