Hans Sydow // SOUNDMAP workshop

Hans Sydow er komponist og lydkunstner, og har sammen med Dansk Komponistforening udviklet app’en SOUNDMAP.DK. Med den kan du optage, redigere og lave et landkort af historier, lyde og musik. I oplægget præsenterer Hans Sydow eksempler fra SOUNDMAP Struer og folder nogle af erindringerne ud i gådeform: Hvilken erindring knytter der sig til denne lyd?

På workshoppen får du mulighed for selv at lave et landskab af lyd og fortælling i SOUNDMAP og danne erfaringer med hvordan SOUNDMAP kan indgå i undervisningen. SOUNDMAP er udviklet til og testet med 5. og 6. klasser.

SOUNDMAP

Tekniske krav: Deltagerne skal selv medbringe Smartphones (IOS 8 / Android 5) med SOUNDMAP appen installeret (download fra AppStore eller Googleplay), samt  adgang til mobildata.